Læreplan vuggestue

I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner vedtaget. Det betyder, at der i alle 0-6 års dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner er ikke planer for det enkelte barn. De er tænkt som planer, der skal synliggøre de læringsmiljøer, der rummer alle børn i det enkelte dagtilbud. De er et værktøj for pædagogerne til at analysere egen praksis og sikre kvalitative, synlige mål i arbejdet.

Temaer i pædagogiske læreplaner
Loven beskriver, at der bredt skal arbejdes med fokus på seks kompetenceområder:
I vuggestuen forholder vi os til de 6 hovedtemaer i læreplanen:

Barnets alsidige personlige udvikling.
Sociale kompetencer.
Natur og naturfænomener.
Sproglige kompetancer.
Krop og bevægelse.
Kulturelle udtryksformer og værdier.

Barnets alsidige personlige udvikling:

Sammenhæng:
Barnet skal have mulighed for at udvikle sig som en stærk og alsidig person, f. eks at barnet har selvværd, handlekraft, mod til at prøve nye ting, kender sine egne grænser, at barnet føler et tilhørsforhold til stuen/institutionen og oplever, at det er med til at præge samværet, og at det har værdi, at det er der.

Mål:

  • At vuggestuen er med til at styrke børnenes selvværd og selvtillid.
  • At alle børn føler sig som en del af den fælles gruppe.
  • At lære børnene at blive selvhjulpet.

Tiltag:

  • Det enkelte barn bliver godt modtaget om morgen af de voksne.
  • Det enkelte barn bliver hørt, set og forstået med den personlighed, som barnet. udviser.
  • De voksne er tydelige i deres udtryk og bruge altid barnets navn.
  • Vi lader barnet øver sig i at tage tøj af og på, spise, drikke selv, og i at rydde op.
  • De voksne er rollemodeller.
  • De voksne opmuntrer barnet til gode oplevelser, turde nye ting, og bakker barnet op.
  • Vi ser og høre barnet, og prøver at tolke barnets signaler ved genspejling.
  • Vi voksne hjælper barnet ind i gruppen/fællesskabet.

Tegn:

  • At barnet vil vinke/sige farvel til sin mor eller far.
  • At barnets kan begynde at udtrykke sine egne ønsker og følelser.
  • Barnet viser, at barnet opnået visse færdigheder i selvhjulpethed, begyndende forståelse for rigtig og forkert og samværsregler.
  • Barnet kan koncentrere sig i små forløb.
  • Barnet vil gerne vise/ fortælle noget til andre og måske til en større gruppe.
  • Børnene spejler sig i hinanden.
  • Børnene begynder at tage små initiativer selv.

Evaluering:
Vi evaluerer løbende alle børns generelle trivsel ved stuemøderne.

Dokumentation:
Fotos af aktiviteter, projekter og dagligdag. Viser produkter ved at hænge dem på oplagstavler. Vi har barnets bog, hvor barnets produkter og billeder isættes. Opslags tavler, hvor forældre dagligt kan læse, hvad vi har lavet. Vi har en daglig kontakt med forældre, hvor vi orienterer om barnets dag.

Sociale kompetencer:

Sammenhæng:
De sociale kompetencer handler om det, der skal til for at kunne begå sig i relationerne i et socialt fællesskab. Det er vigtig, at der skabes tryghed og tillid i fællesskabet sådan, at barnet tør, og har lyst til at deltage, og oplever sig som anerkendt og respekteret i fællesskabet, og kan anerkender og respekterer andre.

Mål:

  • Lære barnet at udvikle små venskaber.
  • Lære barnet, at bruge hinanden og de voksne.
  • Lære barnet at forstå fælles beskeder.
  • Lære barnet,at være en del af fællesskabet.

Tiltag:

  • Vi holder dagligt små samlinger, hvor regler og rutiner indøves.
  • Vi laver forskellige aktiviteter i mindre grupper, hvor de voksne er ansvarlige for stemningen, tonen og hvor de er rollemodeller for et rart samvær.
  • Vi roser børnene, når de udviser hjælpsomhed overfor hinanden.
  • Vi lærer barnet at vente på tur.

Tegn:

  • Børnene viser interesse for de øvrige børn.
  • Børnene trives og er glade.
  • Børnene begynder at hjælpe hinanden.
  • Børnene inspireres af de andre børns lege, og små lege udvikler sig.
  • Børnene begynder at forstå fælles beskeder.
  • Børnene kan begynde at vente på tur.
  • Børnene begynder at få opbygget små venskaber.

Evaluering:
Ved hvert stuemøde drøftes, hvordan det går med børnegruppen og om, der er særlige børn, der udviser en adfærd, der skal tages hånd om. Overveje om de aktiviteter, der er sat i gang understøtter målene, eller om der skal sættes andre tiltag i gang for en mindre gruppe børn, eller de voksne skal ændre sin tilgang.

Dokumentation:
Billeder af de forskellige aktiviteter.

Naturen og naturfænomener:

Sammenhæng:
Temaet rummer barnets oplevelse af naturen, og kendskab til naturen (f.eks. årstiderne, dyreliv planter) og naturfænomener (f.eks. lys og mørke, vind, regn, sne, osv.), og holdning til naturen, hvor respekt indgår og hvor barnet lærer at passe på miljøet.

Mål:

  • Barnet skal lære om naturen fx om årstiderne, dyr og planteliv.
  • Barnet skal lære at respektere og tage hensyn til miljøet.

Tiltag:

  • Vi snakker om de forskellige årstider, regnvejr, snevejr, solen skinner, bladene falder af træerne.
  • Vi har små projekter, hvor vi samler materialer ind fra naturen (blade, kastanjer o. lign), vi maler, og læser historier.
  • Vi lærer barnet, at smådyr og insekter ikke er farlige ved at kigge og studere småkryb på legepladsen, og når vi går ture i området, og vi laver små udstillinger af og til.
  • Vi lærer barnet, at man ikke slår ihjel/træder på smådyrene, og beskytte dyrene.
  • Alle børn er ude så meget som muligt, helst hver dag.
  • Vi giver dem gode vaner i forhold til natur og miljø..

Tegn:

  • Barnet er opmærksomt på vejret.
  • De store børn samler selv blade, og kan fortælle forskellighederne på blade.
  • De store børn samler snegle, putter dem i en spand, og sætter dem tilbage i hækken, når legen er færdig.
  • Barnet giver udtryk for undring over naturfænomener.
  • Barnet oplever glæde ved at være i naturen - plasker i vandpytter, roder i jorden m.m.
  • Barnet giver udtryk for "rigtig og forkert" i forhold til naturen, smider papir i skraldespanden.

Evaluering:
Når vi planlægger et lille projekt med naturtema, overvejer vi nøje målet og metoden for at nå målet.

Dokumentation:
Fotos af aktiviteter, projekter og dagligdag. Viser produkter ved at hænge dem på oplagstavlen.

Sproglige kompetencer:

Sammenhæng:
De sproglige kompetencer handler om barnets evne til at udtrykke sine tanker og følelser, både for sig selv og over for andre. Og det handler om evnen til at forstå andre. Sproget er ikke kun det talte sprog, men alle de midler barnet har til at skabe kontakt og kommunikation: Talesprog, nonverbalt sprog/kropssprog, billedsprog og Tegn til Tale.

Mål:

  • Alle børn skal kunne give udtryk for sine ønsker/behov/følelser.
  • At barnet taler og forstå dansk.
  • At kunne tale sammenhængende 1-2 sætninger.
  • At kunne synge en sang.
  • At barnet lærer Rim og Ramser.
  • At barnet lærer at bruge tegn til tale/Babytegn

Tiltag:

  • Vi læser rim og remser en gang om ugen.
  • Vi synger hverdag til samling.
  • Vi læser højt dagligt.
  • Vi taler med børnene så meget som muligt. Vi nævner hver dag, hvem af børnene, der er i gruppen, og hvem er fraværende.
  • Benævner så mange ting, som muligt, ved forskellige former for samlinger, ved praktiske gøremål i hverdagen, og i aktiviteterne med børnene.
  • Vi bruger Tegn til Tale/Babytegn.

Tegn:

  • Barnet rimer selv, og prøver at synge.
  • Barnet leger med ordene.
  • Barnet bruger fagter/tegn.
  • Barnet laver puslespil.
  • Barnet kan deres eget navn og nævne familiens.
  • Barnet kan navnene på et par af de andre børn.
  • Barnet bruger Tegn til Tale/Babytegn.

Evaluering:
Vi gennemgår på stuemødet, hvor langt børnene er i deres sproglige udvikling, og om der skal andre sprogaktiviteter til, vi prøver at forny os, og overveje, hvordan vi ændrer vores tiltag, når der er børn, der skal have ekstra fokus på sproget.

Dokumentation:
Vi skriver på tavlen dagligt, samler på skægge udtryk, og sætter ind i barnets bog.
Daglig dialog med forældrene.

Krop og bevægelse

Sammenhæng:
Kroppen er et værktøj til at bevæge sig med, f.eks. de fin- og grovmotoriske færdigheder. Kroppen er et sansesystem, som fortæller os om lugte, lyde, om vi fryser, er for varme, sultne osv. Kroppen er en tilgang til vores egen person, vi kan kropsligt mærke, om vi er bange, glade, spændte, ivrige, kede af det. Kroppen er derfor både et redskab til at erobre og sanse verden med.

Mål:

  • Barnet skal være fysisk aktiv.
  • Barnet skal lære at kravle op og ned af stol.
  • Barnet skal gøre brug af alle sine sanser fx kende forskel på vådt og tørt, varmt og koldt.
  • Barnet lærer at tage tøjet af og på.

Tiltag:

  • Vi voksne hjælper ved at tage fat ved foden eller numsen, når man vil klatre op.
  • Det lille barn spejler sig i et større barn.
  • Den voksne viser begejstring for fysiske aktiviteter.
  • Den voksne viser barnet, hvordan sandtingene kan bruges, og udfordre barnet.
  • De voksne opfordrer til at lege på vuggestuens legeplads -løbe, cykle, gynge.
  • Der planlægges mange små gåture i lokal område.
  • Vi har rytmik hver uge.

Tegn:

  • Barnet henter selv stolen og begynder at klatre op.
  • Barnet gør opmærksom på sig selv, og viser, hvad det kan.
  • Barnet finder selv sandtingene.
  • Barnet vil gerne være med i legene inde som ude.
  • Barnet leger med forskelligt legetøj.
  • Barnet løber op og ned af bakker.
  • Barnet kan selv tage tøj af og på.

Evaluering:
På vores stuemøder gennemgår vi børnenes motoriske udvikling, hvor langt er de enkelte børn kommet og hvad vi skal ændre for at styrke dem endnu mere.

Dokumentation:
Vi tager billeder af børnenes færdigheder og øverum, og hænger det op.

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Sammenhæng:
Der er to hovedpunkter i dette tema. Det ene handler om værdier og traditioner, f.eks. jul, fødselsdag. Det andet handler om kunst og kulturelle udtryksformer, f.eks at se på billeder, høre musik, spille, tegne, male og fortælle historier

Mål:

  • Barnet lærer om de danske traditioner.
  • Barnet lærer om forskellige kulturer fx fortællinger om andre lande.
  • Barnet er aktiv deltagende i forskellige kreative udtryksformer.

Tiltag:

  • Vi klipper og klister/limer ved de forskellige årstider.
  • Vi holder barnets fødselsdag.
  • Vi holder fastelavn, påske, og jul på forskellige vis.
  • Vi planlægger, at børnene oplever andre kulturer gennem mad, musik m.m

Tegn:

  • Barnet viser glæde ved de forskellige oplevelser.
  • Barnet viser interesse for det færdige produkt.
  • Barnet synger med på sange, som hører til de forskellige årstider.
  • Barnet kan deltage i socialt samvær sammen med andre.
  • Barnet kan holde koncentrationen.
  • Barnet klapper, når der er fødselsdage, som tak m.m.
  • Barnet udover at kende det danske flag (Dannebrog) kender også andre falg.

Evaluering:
Vi drøfter om, børnene når de mål vi gerne vil og om børnene anden gang udviser større glæde til en genkendelse af tradition. Vi tager udgangspunkt i de forskellige kulturer, vi har i institutionen, og udvikler dem løbende.

Dokumentation:
Der tages billeder af turer og oplevelser sammen. Børnenes produkter - tegninger hænges op for en tid. En gang om året laver vi en udstilling at børnenes produkter.

 

Kontakt

Brovst Børnehave
Elmevej 6
9460 Brovst
Tlf.: 72 57 82 90
brovstbh@jammerbugt.dk

Leder:
Bente Gråkjær
Tlf.: 72 57 84 40